22 24 35 67 info@nordiskfacade.dk

Stor gevinst ved isolering

Stor gevinst ved at isolere boligen – både i Co2-regnskabet og pengepungen

Vi hører næsten dagligt om, hvordan vi sparer på vores Co2 udslip ved at tørretumble mindre, tage kortere bade og bruge el-spareskinne. Men hvis man for alvor vil spare på Co2-kontoen, bør man give sin bolig et isoleringstjek.

Vi udleder hver især ca. 10 tons Co2 om året. For at værne om miljøet og for at forbygge at temperaturen på verdensplan stiger yderligere, anbefaler Energistyrelsen, at vi hver især sparer 1 tons Co2 om året. Men hvorfor nøjes med at spare 1 tons Co2, når man nemt og billigt kan spare mere?

Opvarmning af bolig udleder mest
Ud af de 10 tons Co2 vi hver især udleder, stammer omkring 1,5 tons fra opvarmningen af vores bolig. Det svarer til, at en familie på fire personer gennemsnitligt udleder 6 tons Co2 om året på at opvarme boligen. Det tal kunne meget nemt være lavere, hvis huset var ordentligt isoleret. Mange ældre huse er i dag ikke tilstrækkeligt isolerede, fordi det for år tilbage var almindeligt at isolere med 100 mm på loftet. I dag isolerer man med over 400 mm for at opnå en klassificering som et lavenergihus.

Efterisolering giver Co2-gevinst
Alene ved at efterisolere opnår man en Co2-gevinst. Ved at efterisolere sit hus med Papiruld på lofter og i hulmure, kan man nemt opnå en Co2-besparelse på 2-5 tons om året. ”Men det er ikke ligegyldigt, hvilken type isolering man bruger, hvis man tænker på miljøet. For der er også stor forskel på Co2-udledningen under produktionen af isoleringsmaterialerne,” fortæller Elin Grønning. Man kan nemlig spare yderligere 1-2 tons Co2 ved at vælge Papiruld, fordi udledningen af Co2 under selve produktionen af Papiruld er fire gange mindre end stenuld.

Positiv sidegevinst – mindre varmeregning
”Den positive sidegevinst ved at spare på Co2-udledningen er et mindre varmetab fra boligen. Det vil for alvor kunne mærkes på varmeregningen og dermed give ekstra penge i pengepungen” siger Elin Grønning. Alene i sidste vinter kunne danskerne have sparet ti milliarder kroner på varmeregningen, hvis de energimæssigt ringeste boliger var blevet energirenoveret.

Fakta om Papiruld:
Papiruld er genbrug af cellulosefibre fra aviser og er godt for miljøet. Papiruld anvendes oftest som granulat, der blæses ind, hvor det skal bruges. Det giver en langt mere effektiv isolering end med måtter, fordi papiruld lægger sig helt ind til rør og installationer og udfylder alle sprækker og revner. Papiruld isolerer desuden 10 % bedre end mineraluld.

Papirulden har en høj brandmodstand, da det er behandlet med brandhæmmende salte, der samtidig holder skadedyr væk og beskytter mod fugt, mug og skimmel. Tests foretaget af Dansk Brandteknisk Institut viser, at papiruld yder bedre modstand mod brand end traditionelle isoleringsmaterialer som glasuld.
Yderligere information:
Nordisk Facade
Tlf.: 98 23 35 67

 

Nyheder

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.

CVR. nr. 31 36 25 39


Husk at bruge dit håndværkerfradrag. Læs mere om det på skats hjemmeside


Nordiskfacade er medlem af Dansk byggeri –
Derudover er Nordiskfacade bestyrelsesmedlem i Dansk byggeri ”facadegruppe”
”Vi er repræsentant for vores Nordjyske medlemmer og kunder”

DET HANDLER OM AT VÆRE TRYG...